
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Rapportering på indkøbsområdet Det er et krav i Cirkulære om indkøb i staten, at ministerierne skal registrere data for ministerområdets indkøb, herunder blandt andet ministerområdets anvendelse af de centralt kooridnerede aftaler. Ministerierne skal hvert kvartal sikre, at data er tilgængelige for Økonomistyrelsen og give uddybende oplysninger om ministeriets indkøbsdata på forespørgsel fra Økonomistyrelsen. Formålet med rapporteringen er at kunne følge op på anvendelsen af de nye fællesstatslige indkøbsaftaler og forberede udbud af nye fælles aftaler. Som en del af Regeringens Afbureaukratiseringsplan "Enkel Administration" ændres procedurerne for indkøbsrapporteringen primo 2010. Fremover vil Statens Indkøb selv trække indkøbsdata fra Statens Koncernsystem (SKS) og andre økonomisystemer. Den eneste rapportering institutionerne fremover skal lave, er kvartalsvist at godkende, at indkøbsdata er konsoliderede i regnskabssystemet og reflekterer ministerområdets samlede indkøb. Statens Indkøb kan på baggrund af de data de trækker, anmode om uddybende forklaringer på afvigelser og køb uden for aftalerne, hvor det er relevant. Dermed målrettes opfølgningen på statens forpligtende aftaler til de ministerområder eller institutioner, der har flest afvigelser i forhold til aftalerne, mange fejlregistreringer mv. For ministerier, der ikke er i stand til at gøre retvisende data tilgængelige i SKS, kan godkendte indkøbsdata i en overgangsperiode indsendes som hidtil, men som udgangspunkt uden noteangivelse og lignende. Ændringen har virkning fra rapporteringen fra første kvartal 2010 Hvad skal indkøbsdata indeholde? Indkøbsdata skal omfatte det samlede indkøb på ministerområdet for det foregående kvartal, opdelt på virksomheds/institutionsniveau og fordelt på indkøbskategorier og med angivelse af beløb. For de indkøbskategorier, der er omfattet af fælles indkøbsaftaler skal købet yderligere være opdelt på de anvendte leverandører. På Statens Indkøbs anmodning skal indkøbet på andre kategorier tilsvarende kunne opgøres for underliggende institutioner og leverandører. Dette kan fx. ske i forbindelse med analyse af potentielle aftaleområder. Ministerområdene kan selv tilrettelægge dataindsamlingen så længe rapporteringskravet opfyldes. Det anbefales, at ministerområderne tilpasser deres konteringsrutiner så dataindsamlingen sker ved kontering af indkøbene. Indkøbskategorier. De til enhver tid gældende indkøbskategorier ses på www.statensindkob.dk. kategorierne revideres generelt ved årsskifte på Statens Indkøbs initiativ. Som en del af Regeringens Afbureaukratiseringsplan. Enkel Administration. er det foreslået, at der nedsættes en arbejdsgruppe til at gennemgå indkøbskoderne for at gøre koderne entydige og eventuelt reducere antallet, dog uden at reducere detaljeringsniveauet af indkøbsdata. På denne baggrund må det forventes, at indkøbskategorierne revideres i løbet af 2010. Hvem er omfattet? Alle statslige institutioner, der er forpligtet af de fælles indkøbsaftaler, er forpligtet til at rapportere oplysninger om deres indkøb til Statens Indkøbssekretariat. Læs mere om de fælles indkøbsaftaler på www.statensindkob.dk. |







