Print Abonner Nyheder Kontakt Om ØAV Stikord
Finansministeriets økonomisk administrative vejledning
Opbevaring i udlandet

Regnskabsmateriale skal som hovedregel opbevares her i landet, jf. § 45 i regnskabsbekendtgørelsen.

§ 45. Regnskabsmaterialet skal opbevares her i landet, jf. dog stk. 2-3.

Stk. 2. Regnskabsmaterialet vedrørende institutionens aktivitet her i landet - kan for indeværende og forrige måned opbevares i udlandet.

Stk. 3. Interne og eksterne bilag for institutionens aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland i hele opbevaringsperioden. Øvrigt regnskabsmateriale for institutionens aktiviteter i udlandet kan opbevares i det pågældende udland for indeværende og de foregående tre måneder.

For institutioner der driver aktiviteter i udlandet f.eks. ambassader, kan interne og eksterne bilag opbevares i udlandet i hele opbevaringsperioden, mens øvrigt regnskabsmateriale kun kan opbevares i udlandet for indeværende og de foregående tre måneder.

Økonomistyrelsen vil umiddelbart kunne yde dispensation fra bestemmelserne i § 45 for institutioner der har behov for opbevaring af regnskabsmateriale i henholdsvis: 

  • Finland
  • Island
  • Norge eller
  • Sverige

Ydelsen af en eventuel dispensation forudsætter blot: 

  • At regnskabsmaterialet opbevares i overensstemmelse med bestemmelserne i § 44 i regnskabsbekendtgørelsen
  • At regnskabsmaterialet til enhver tid kan fremskaffes
  • At eventuelle beskrivelser af benyttede systemer mv. og eventuelle nødvendige adgangskoder mv. opbevares i Danmark, således at man til enhver tid er i stand til at skaffe sig adgang til materialet.

Printvenlig side