Det helt grundlæggende princip i det danske bevillingssystem er, at staten ikke må afholde udgifter uden hjemmel i en af Folketinget vedtaget bevillingslov, og at staten ikke må opkræve skatter, før en bevillingslov for det pågældende år er vedtaget.

Selve regnskabsaflæggelse for det enkelte finansår sker i statsregnskabet, der ifølge grundloven skal fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansåret udløb.