Ifølge grundlovens § 47, stk. 1, skal statsregnskabet fremlægges for Folketinget senest seks måneder efter finansårets udløb.
Bestemmelserne om statens regnskabsvæsen, herunder det årlige statsregnskab, er fastsat i lov om statens regnskabsvæsen mv. (statsregnskabsloven). I henhold til statsregnskabslovens § 3 fastsætter finansministeren regler om statens regnskabsvæsen. Disse regler fremgår af Finansministeriets bekendtgørelse om statens regnskabsvæsen mv. (regnskabsbekendtgørelsen).
Statsregnskabet danner grundlag for Folketingets efterfølgende kontrol med administrationens anvendelse af bevillingerne, herunder kontrollen med, at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i en given bevilling. Statsregnskabet skal derfor i sin opstilling følge det pågældende års bevillingslove og skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.
Reglerne om statens regnskabsvæsen omfatter alle statsinstitutioner, dvs. departementer, underliggende institutioner, særlige fonde mv., samt selvejende institutioner, der er optaget på bevillingslovene på lige fod med egentlige statsinstitutioner.
Reglerne gælder endvidere for selvejende institutioner, foreninger, fonde mv., hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller som modtager kapitalindskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten af væsentlig betydning for modtageren.
En nærmere beskrivelse af anvendelsesområdet for de statslige regnskabsregler findes i afsnittet om regnskabsbekendtgørelsens anvendelsesområde.
Bevillingsregnskab
Regnskabsførende institutioner skal efter regnskabsbekendtgørelsen føre et bevillingsregnskab. Regnskabet skal omfatte institutionernes bevillinger, udgifter, indtægter samt aktiver og passiver. Der skal tillge foretages registrering af aktiver og passiver, som ikke er statsmiler, men for hvis forvaltning og tilstedeværelse staten er ansvarlig.
En nærmere beskrivelse af kravene til regnskabsaflæggelsen findes i afsnittet om aflæggelse af regnskaber.
Bevillingsafregning
I statsregnskabet indgår en bevillingsafregning, hvori forbruget af årets bevilling angives. I denne forbindelse foretages en udskillelse af udgifter, der er finansieret af eventuelle bevillingstekniske reserver, bevillingstekniske omflytninger, samt forbrug af videreførte midler. Endvidere udarbejdes på baggrund af bevillingsafregningen en opgørelse over beholdninger af uforbrugte bevillinger.
Selve proceduren omkring bevillingsafregningen er nærmere beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning om bevillingsafregning.
Ændring af regnskabspraksis
Hvor der i et finansår sker skift af de regnskabsmæssige principper, skal såvel bevilling som regnskab opstilles efter de nye principper, jf. afsnittet om Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering. Endvidere skal ændringen være beskrevet i den finanslov eller det aktstykke, der hjemler ændringen. Er ændringen hjemlet ved ændringer i materiel lovgivning, skal dette angives i anmærkningerne til den bevillingslov, hvor ændringen optages.
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen registreres ændringer af regnskabspraksis som direkte statusposteringer uden udgifts- eller indtægtsvirkning efter nærmere retningslinjer fra Økonomistyrelsen. Disse retningslinier er nærmere beskrevet i Økonomistyrelsens retningslinier for foretagelse af primokorrektioner, direkte statsusposteringer.
Bruttokontering
Selvom bevillinger på nogle områder meddeles som nettobevillinger, jf. afsnittet om brutto og nettobevillinger, angives udgifter og indtægter særskilt i budgetspecifikationerne i finanslovsanmærkningerne, ligesom de håndteres særskilt i regnskabet (bruttokonteringsprincippet).
Undtagelser fra dette bruttokonteringsprincip gælder i følgende tilfælde:
- Salg af brugt materiel.
- Erstatninger under anlægsarbejder.
- Annulleringer af tilsagn om tilskud.
- Tilbagebetalinger af tilskud som følge af ændrede forudsætninger eller fejl i tilskudsgrundlaget.
I disse tilfælde opgøres udgifter og indtægter netto på standardkonti, dog således at udgifter og indtægter regnskabsmæssigt konteres på særskilte regnskabskonti.
Dispositionsregnskab
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal regnskabsregistreringen tilrettelægges således, at der efter behov kan foretages en beløbsmæssig registrering af påtagne forpligtelser, der senere medfører udgifter eller indtægter i indeværende eller kommende finansår, og som ikke er udgifts- henholdsvis indtægtsført, herunder indgåede aftaler på drifts- og anlægsområdet og afgivne garantier.
En nærmere beskrivelse af dispositionsregnskaber findes i afsnittet om dispositionsregnskaber og interne regnskaber.
Internt regnskab
Ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal regnskabsregistreringen tilrettelægges således, at der i hensigtsmæssigt omfang kan udarbejdes regnskaber, rapporter mv. med oplysninger om, hvorledes institutionens udgifter og indtægter er fordelt på formål, sted, produkt og aktivitet mv.
Til belysning af aktiviteterne i institutionen skal der i hensigtsmæssigt omfang foretages en registrering af kvantitative oplysninger omfattende præsterede ydelser og ressourceforbruget (f.eks. personalets tidsforbrug) mv.
Det interne regnskab skal kunne danne grundlag for belysning af, hvad de enkelte aktiviteter og ydelser koster eller forventes at koste, samt hvilke faktorer der er bestemmende for forbruget af ressourcer til produktion. Ligeledes skal det interne regnskab kunne danne grundlag for belysning af forholdet mellem indsats af produktionsfaktorer og antallet af producerede ydelser (produktivitet), ligesom det interne regnskab skal kunne danne grundlag for udarbejdelsen af det årlige virksomhedsregnskab.
En nærmere beskrivelse af interne regnskaber findes i afsnittet om dispositionsregnskaber og interne regnskaber.
Årsrapport
Som et supplement til statsregnskabet udarbejder hver statslig virksomhed en årsrapport. En statslig virksomhed er i denne sammenhæng en forvaltningsenhed, hvis ledelse er budget- og regnskabsmæssig ansvarlig for en eller flere hovedkonti på finansloven.
Årsrapporten tjener som resultat- og regnskabsmæssig afrapportering og som baggrund for udarbejdelsen og behandlingen af finansloven. Årsrapporten udgør endvidere som udgangspunkt de regnskabsmæssige forklaringer til Rigsrevisionen. Det består af tre dele:
- en beretningsdel, der indeholder en beskrivelse af virksomhedens opgaver, formål og vision,
- en resultatanalyse, der indeholder en beskrivelse af eventuelle mål- og resultatkrav samt en vurdering af resultaterne og de foretagne prioriteringer, og
- en regnskabsdel, der indeholder virksomhedens driftsregnskab, resultatopgørelser for f.eks. indtægtsdækket virksomhed, tilskudsregnskaber mv. samt en redegørelse for den anvendte regnskabspraksis.
Årsrapporten påtegnes af virksomhedens ledelse og ministeriets departement.
