 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Rammebudgettering Budgetlægningsprocessen omfatter de ministerfordelte udgifter, hvilket vil sige drifts-, anlægs- og overførselsudgifter på ministerområderne, samt udgifter til Kongehuset, Folketinget, Pensionsvæsenet og Generelle reserver. Den samlede ramme for de ministerfordelte udgifter opdeles i rammer for de enkelte ministerområder. Inden for ministerområdet foretager ressortministeriet en fordeling af rammerne på styrelser og institutioner mv., der så har til opgave at udarbejdet et budget inden for den tildelte ramme. Det endelige finanslovforslag bygges herefter op ved en samling af de enkelte delbidrag, jf. figuren:  Finansministeriet skal påse, at ministeriernes prioritering er samordnet med de øvrige udgiftsområder på statens budget samt i øvrigt med de overordnede principper og hensyn, som regeringens udgiftspolitik sigter mod at tilgodese. |
