I finansårets løb anvendes bevillingerne i overensstemmelse med finansloven og dens forudsætninger samt øvrige bevillingsregler. Det gælder i almindelighed, at bevillinger skal disponeres med henblik på at opnå det formål, hvortil de er givet, og at midlerne skal anvendes så effektivt som muligt, dvs. at der ved disponeringen skal vises skyldige økonomiske hensyn.

Der foretages i de enkelte ministerier og institutioner en løbende overvågning af udgifterne gennem finansåret.

Samtlige ministerier udarbejder i finansårets løb 3 såkaldte rammeredegørelser til Finansministeriet.

Den første rammeredegørelse udarbejdes i april/maj og sammenfattes i Finansministeriets Budgetoversigt, der sendes til Folketinget forud for afslutningsdebatten.

De efterfølgende rammeredegørelser afgives i september og november. Disse rammeredegørelser sammenfattes af Finansministeriet i oversigter, der afgives til Folketinget forud for finanslovens førstebehandling i oktober og tredjebehandling i december.

I rammeredegørelserne skal ministerierne redegøre for de samlede forventede udgifter i finansåret. Forbruget opgøres for ministeriets driftsramme, overførselsramme og anlægsramme og sammenholdes med bevillingen på finansloven. Forbrugsskønnet skal være realistisk og baseret på de senest tilgængelige regnskabstal og oplysninger i øvrigt. Der skal redegøres for årsagen til eventuelle væsentlige mer-/mindreudgifter i forhold til bevillingen på finansloven.