Print Abonner Nyheder Kontakt Om ØAV Stikord
Finansministeriets økonomisk administrative vejledning
Bevillingsmæssige dispositioner og periodisering (BV 2.2.4)
 
En bevilling er en bemyndigelse til at afholde udgifter eller modtage indtægter, dvs. til at disponere med udgifts- eller indtægtsmæssige konsekvenser i bevillingsperioden. Endvidere kan bevillingen være en bemyndigelse til dispositioner, der medfører tilgang eller afgang af aktiver og passiver.
 
Dispositionen kan opdeles i følgende led:
 
På udgiftssiden: 
  •  Indgåelse af forpligtelse (kontrahering)  
  • Udgiftens afholdelse  
  • Udbetaling 

 
På indtægtssiden:  

  • Skabelse af fordring  
  • Indtægtens modtagelse  
  • Indbetaling 

 
På balancen:

 

  • Indgåelse af forpligtelse
  •  Tilgang/afgang
  •  Indbetaling/udbetaling/hensættelse

 
Den bemyndigelse, som en bevilling er udtryk for, omfatter alle disse tre led i en disposition. Afholdelsen af udgifter og modtagelse af indtægter sker dog i en række tilfælde til opfyldelse af forpligtelser henholdsvis fordringer, der allerede følger af lov (lovbundne bevillinger) eller er indgået forud for bevillingen med anden hjemmel.
 
Hvornår en udgift anses for afholdt eller dispositionen registreres på balancen, afhænger af, om den pågældende bevilling er givet efter omkostnings- eller udgiftsprincipper, jf. nedenfor.
 
Den regnskabsmæssige periodisering af indtægter og udgifter skal ske efter samme principper, som ligger til grund for bevillingen.
 
Nærmere regler om periodisering er fastsat i regnskabsbekendtgørelsen.
 
Periodisering efter omkostningsprincipper
Bestemmelserne om periodisering efter omkostningsprincipper gælder for bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed.
 
En udgift anses for afholdt og indgår dermed i bevillings- og regnskabstallene, i takt med at en vare, ydelse eller anden ressource forbruges. Forbrug registreres efter følgende retningslinier:

 

  • For varer og ydelser sker registreringen ved leveringen eller arbejdets udførelse.
  • For varer, hvor der føres separat lager, registreres forbruget i takt med ændringen i lagret.
  • For materielle og immaterielle aktiver registreres forbruget i takt med afskrivning eller nedskrivning. 
  • For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og ydelser, registreres som en hensættelse eller kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet og forpligtelsen er sandsynlig og kan opgøres. Der vil senere kunne forekomme reguleringer.  

Bevillingen skal således kunne dække forbrug af varer og ydelser, afskrivninger på anlægsaktiver og fremtidige forpligtigelser. 

Ved offentligt-privat samarbejde kan der være tale om en særlig periodisering, jf. punkt 2.4.11 Offentligt-privat samarbejde.
 
En indtægt anses for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser har fundet sted, og staten har erhvervet en juridisk ret til at modtage betaling for den leverede vare eller ydelse.
 
I tilfælde, hvor indtægter ikke hidrører fra levering af varer eller ydelser (fx renteindtægter), skal indregningen ske, så snart beløbet kan endeligt opgøres og senest på betalingstidspunktet.

Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.
 
Indtægter, der indregnes i takt med udgiftsafholdelsen, indregnes til salgsværdien af det udførte arbejde på basis af en færdiggørelsesgrad. 
 
Hvad angår offentligt-privat samarbejde, som indebærer finansiel leasing, henvises til punkt 2.4.10. Leje i øvrigt (leasing).
 
Periodisering efter udgiftsprincipper

Bestemmelserne om periodisering efter udgiftsprincipper gælder for bevillinger af typen anlægsbevilling, lovbunden bevilling, reservationsbevilling og anden bevilling.
 
En udgift eller indtægt registre­res, når et retligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende (rets­­­erhvervelsesprincippet).
 
En udgift anses for afholdt, når levering af en vare eller ydelse har fundet sted, eller et arbejde er udført.
 
På tilsvarende måde anses en indtægt for modtaget, når en leverance fra staten af varer eller ydelser er effektueret.
Når udgifter og indtægter ikke hidrører fra levering af varer og ydelser, anses en udgift for afholdt eller en indtægt for modtaget, så snart beløbet kan opgøres og senest på betalingstidspunktet. Som eksempler på sådanne udgifter og indtægter kan nævnes lovbundne udgifter, skatter og afgifter.
 
Projektindtægter mv., hvis retmæssige modtagelse forudsætter gennemførelse af en nærmere specificeret aktivitet, indtægtsføres i takt med udgiftsafholdelsen i denne aktivitet.
 
Såfremt størrelsen af et betydeligt krav mod staten ikke kan opgøres endeligt inden regnskabsårets udløb, skal udgiften registreres i regnskabet for det pågældende finansår på grundlag af et skøn, og således at korrektion af udgiften foretages i det finansår, hvor kravet kan opgøres endeligt. 
 
Tilsagn om tilskud
Om tilsagn om tilskud henvises til punkt 2.2.11.
 
Yderligere oplysninger
Der kan læses meere om periodisering efter omkostningsprincipper under Omkostningsbaseret regnskabsregfistrering. 

Der kan læses mere om periodiserint efter udgiftsprincipper under Udgiftsbaseret regnskabsregistrering. 


Printvenlig side