
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Statsvirksomhed (BV 2.7) Anvendelsesområde Bevillingstypen statsvirksomhed anvendes, hvor der ønskes mulighed for en mere fleksibel tilpasning af aktiviteten, end det er muligt under en driftsbevilling, fx hvor virksomheden har et forretningsmæssigt præg, og hvor der som følge heraf ønskes givet virksomhedens ledelse en øget frihed til at tilpasse aktiviteten til markedsmæssige forhold. Henvisning til reglerne for driftsbevilling For statsvirksomhed gælder samme regler som for bevillingstypen driftsbevilling (punkt 2.6.) med de nedenfor anførte undtagelser. Ikke omfattet af lønsumsloft Der gælder ikke noget lønsumsloft. Statsvirksomheder er således alene omfattet af den begrænsning i dispositionsadgangen vedrørende personale, der følger af de almindelige stillingskontrolregler for stillinger i lønramme 37 og derover, jf. punkt 2.5.3 Finansministeriets stillingskontrol. Statslige ejendomsvirksomheder (huslejeordningen) Slots- og Ejendomsstyrelsen og Universitets- og Bygningsstyrelsen har status som særlige statslige ejendomsvirksomheder for den del af deres aktiviteter, der vedrører bygge- og anlægsvirksomhed mv. i forbindelse med udlejning under den statslige huslejeordning. Bygge- og anlægsprojekter Der er umiddelbart adgang til at afholde udgifter til bygge- og anlægsprojekter (nybygninger samt om- og tilbygninger), når der foreligger en aftale med lejer, og hvis projektets totaludgift udgør under 60 mio. kr. Udgifter til bygge- og anlægsprojekter med en totaludgift på 60 mio. kr. eller derover forudsætter Finansudvalgets tilslutning. Forelæggelse for Finansudvalget sker, når projektforslaget er afklaret, og der foreligger en betinget huslejekontrakt mellem den pågældende statsinstitution og ejendomsvirksomheden. Væsentlige ændringer i igangværende bygge- og anlægsprojekter skal forelægges for Folketingets Finansudvalg. Ændringer, hvor ændringen udgør mindst 10 pct. af projektets totaludgift og mindst 6 mio. kr., er altid væsentlige ændringer. Udgifter til bygge- og anlægsprojekter kan finansieres ved genudlån. Ejendomsvirksomhederne har ikke adgang til at foretage ekstern belåning af ejendommene. Ejendomskøb og -salg Ejendomskøb og -salg forelægges for Finansudvalget, hvis købs- henholdsvis salgssummen udgør 60 mio. kr. eller derover. For salg af fast ejendom gælder nærmere regler jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv. Udgifterne til ejendomskøb kan finansieres ved genudlån. Ejendomsvirksomhederne har ikke adgang til at foretage ny ekstern belåning af ejendommene. |







