Tillægsbevillingsloven (BV 3.6)
Egentlige bevillingsændringer (BV 3.6.1)
Ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner kræves tillægsbevilling i alle tilfælde, hvor der er tale om egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger.
Det indebærer, at finansloven og tillægsbevillingsloven tilsammen viser den samlede bevilling, der er blevet stillet til rådighed i det pågældende finansår.
Statsregnskabet viser det forbrug, der har været på den pågældende hovedkonto. Af statsregnskabet vil således fremgå de afvigelser fra den vedtagne finanslov, som ikke kan anses for egentlige ændringer af bevillingerne.
På tillægsbevillingslovforslaget optages følgelig ikke afvigelser fra finansloven af nedenstående art: - Positiv og negativ videreførsel, hvor der adgang til sådan videreførsel.
- Merudgifter, der modsvares af merindtægter på nettobevillinger, eller med hjemmel i anmærkningerne.
- Afvigelser fra de budgetterede lovbundne udgifter, som følge af ændrede skøn.
- Ikke-fradragsberettiget købsmoms.
Der udarbejdes hvert år forslag til tillægsbevillingslov, som først fremsættes og vedtages efter finansårets udløb, og som derfor i det væsentlige er en efterbevillingslov.
Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget(BV 3.6.2)
De egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger, som optages på tillægsbevillingslovforslaget, kategoriseres således:
Ny lovgivning. Finanslovens bevillingsparagraf hjemler, at der i finansåret kan disponeres på forventet efterbevilling med hensyn til udgifter og indtægter, der følger af ny lovgivning. Anvendelsen af bevillingsparagraffen forudsætter, at udgifternes og indtægternes størrelse eller beregningsgrundlag tydeligt fremgår af den pågældende lovgivning eller på anden måde har været oplyst Folketinget i forbindelse med behandlingen af lovforslagene. Bevillingsændringer, der således følger af vedtagne love, opføres under denne kategori.
Aktstykker. I tilfælde, hvor der i finansårets løb er søgt hjemmel til gennemførelsen af dispositioner (der ikke var hjemlet på finansloven) ved forelæggelse af aktstykke for Finansudvalget, skal de ansøgte bevillingsændringer opføres på tillægsbevillingslovforslaget under denne kategori. Kategorien anvendes endvidere i forbindelse med overførsel af beløb til og fra bloktilskudspuljen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Overførsel mellem ministerområder. Denne kategori omfatter både egentlige ressortomlægninger og andre bevillingsoverførsler mellem ministerområder. Hvor der ved kgl. resolution sker overførsel af et område fra et ministerium til et andet i løbet af finansåret ændres bevillingskonteringen som udgangspunkt ikke. I visse tilfælde, fx ved opsplitning af en bevilling eller ved sammenlægning af to aktiviteter, hvor regnskabsmæssig adskillelse ikke er mulig, kan det være hensigtsmæssigt alligevel at flytte bevillingskonteringen. I sådanne tilfælde opføres bevillingsændringerne under denne kategori i tillægsbevillingslovforslaget. Bevillingsændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet bevægelse under et andet ministerium.
Overførsel mellem hovedkonti. Denne kategori omfatter overførsler mellem hovedkonti inden for ministerområdet. Bevillingsændringer, der optages under denne kategori, vil altid være modsvaret af en modsat rettet bevægelse andetsteds under ministerområdet.
Dispositionsbegrænsninger. Denne kategorisering anvendes, hvor det er foreskrevet i cirkulære eller lignende fra Finansministeriet.
Direkte efterbevilling mv. Kategorien omfatter bevillingsforslag, der optages på tillægsbevillingslovforslaget som direkte efterbevilling med særlig hjemmel i anmærkninger eller tekstanmærkning eller efter budgetvejledningen, dvs.:
- Indtægter og udgifter vedrørende EU-tilskud, der forudsætter afholdelse af tilsvarende udgifter, jf. punkt 2.4.1 Udgifter som følge af EU-retsakter.
- Udgifter til indfrielse af garantier og statsforskrivninger, jf. punkt 2.4.2 Indfrielse af garantier og statsforskrivninger.
- Udgifter pålagt ved dom mv., jf. punkt 2.4.3 udgifter pålagt ved dom mv.
- Selvforsikringsudgifter, som ikke finansieres ved overførsler inden for ministerområdet, jf. punkt 2.4.4 Selvforsikringsudgifter.
- Udgifter til bevarelse af statsaktiver, jf. punkt 2.4.5 Bevarelse af statsaktiver.
- Udgifter til afskrivning og nedskrivning af fordringer, jf. punkt 2.4.6 Afskrivning eller nedskrivning af fordringer.
- Indtægter ved ekspropriation, jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv.
- Ejendomskøb og -salg, jf. punkt 2.2.16 Salg af fast ejendom mv. og punkt 2.8.4 Ejendomserhvervelse.
- Ejendomsvirksomheders ejendomskøb og salg, hvor købs- henholdsvis salgssummen udgør under 60 mio. kr., jf. punkt 2.7.4.2 Ejendomskøb og -salg (under statsvirksomhed).
Andre bevillingsforslag. Bevillingsændringer, som ikke er omfattet af kategorierne ovenfor, anføres under denne kategori, herunder bevillingsforslag, der efter omstændighederne optages med tilslutning fra Finansministeriet, jf. punkt 3.3.2 Mindre væsentlige dispositioner uden principiel betydning._
Der henvises i øvrigt til ØAV.
Tillægsbevillingslovforslagets opbygning (BV 3.6.3)
Forslaget til lov om tillægsbevilling består af to dele, tekst samt anmærkninger, og udarbejdes ligesom finanslovforslaget af Finansministeriet på grundlag af bidrag fra de enkelte ministerier.
Finansministeriet gennemgår bidragene og påser blandt andet, at de optagne forslag er i overensstemmelse med tidligere forhåndsgodkendelser fra Finansudvalget eller Finansministeriet.
Forslaget til lov om tillægsbevilling fremsættes først for Folketinget efter finansårets udløb. Regeringen fremsætter normalt ikke ændringsforslag til tillægsbevillingslovforslaget.
|
