 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Hoved- og aktivitetsområderKontoplanens inddeling i ministerområdeparagraffer og hoved- og aktivitetsområder anvendes på både bevillingslovene og det offentlige budget. Sidstnævnte er en sammenstilling af statslige og kommunale budgetter. Det tilsigter at give et samlet overblik over de offentlige udgifters fordeling på ministerområder, væsentligste formål og økonomisk hovedart. Inddelingen i hoved- og aktivitetsområder udformes således, at den giver et rimeligt afbalanceret billede af de samlede offentlige udgifters anvendelse på hovedformål eller væsentlige foranstaltninger. Inddelingen bygger på en afvejning af de samlede statslige og kommunale aktiviteters formål, udgiftsmæssige vægt, lovmæssige grundlag samt den administrative organisation, herunder især hensigtsmæssige opdelinger i delrammer eller økonomistyringsområder. |
