| Kortfristede beholdninger På hovedart 9 de kortfristede beholdninger posteres dels værdien af de kortfristede beholdninger (aktiver), som institutionen ejer, dels den kortfristede gæld (passiver), som institutionen har en forpligtelse til at betale.
Hovedarten indeholder desuden en række versur-, afstemnings- og afslutningskonti.
Ved bogføringen registreres bevægelser på den enkelte konto. Samtidig vil den enkelte konto indeholde statusoplysninger om "sig selv".
Ved bogføring af indtægter og udgifter anvendes tilsvarsprincippet. Af dette princip følger, at fordringer fx i form af skatter, afgifter, gebyrer samt salgsværdien af leverede varer eller tjenesteydelser, som ikke er betalt, skal medtages som en fordring på en beholdningskonto. Tilsvarende gælder, at krav fra leverandører på basis af leverede varer eller tjenesteydelser, som ikke er betalt, skal medtages som en gæld på en beholdningskonto.
Eksempelvis bogføres et leverandørkrav ved, dels at postere beløbet som en udgift på en udgiftskonto (fx standardkonto 14), dels ved at postere beløbet på en beholdningsbevægelseskonto for kreditorer (standardkonto 97). Disse posteringer vil automatisk medføre, dels at egenkapitalen (standardkonto 06) ajourføres (formindskes) med udgiften, dels at saldoen på de kortfristede passiver (standardkonto 97) ajourføres (forøges) med kreditorbeløbet.
Hovedart 9 omfatter følgende standardkonti: Kontantkasser Indenlandske girokonti Mellemværende med Danmarks Nationalbank Private pengeinstitutkonti mv. Kortfristede tilgodehavender (debitorer) Øvrige kortfristede tilgodehavender Kortfristet gæld (kreditorer) Regnskabstekniske konti Edb-tekniske konti og balancekonti |