Folketinget vælger efter grundlovens § 47, stk. 2, et antal statsrevisorer til at gennemgå statsregnskabet.

Statsrevisorerne skal herunder kontrollere, at ingen udgift er afholdt uden hjemmel i bevillingslovene, eller anden bevillingslov.

Desuden skal de kontrollere, at der ved forvaltningen af de bevilgede midler er taget skyldige økonomiske hensyn, fx om der er udvist passende sparsommelighed, produktivitet og effektivitet i forvaltningen.

Efter grundlovens § 47, stk. 3, forelægges statsregnskabet med statsrevisorernes kommentarer for Folketinget til beslutning.

Statsrevisorernes opgaver er nærmere defineret i statsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 4 af 7. januar 1997.

Det er en forudsætning for at blive udnævnt til statsrevisor, at man opfylder betingelserne for at kunne vælges til medlem af Folketinget. Det er dog ikke en betingelse, at man faktisk er medlem af Folketinget.

Ved løsningen af sine opgaver samarbejder statsrevisorerne med rigsrevisor. Statsrevisorerne er, jf. statsrevisorlovens § 3, således berettiget til at lægge rigsrevisors beretninger til grund for deres virksomhed. Den øvrige del af samarbejdet mellem statsrevisorerne og rigsrevisor fremgår af rigsrevisorloven (lov om revisionen af statens regnskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 3 af 7. januar 1997).

Rigsrevisor bistår statsrevisorerne ved deres gennemgang af statsregnskabet, og rigsrevisor foretager undersøgelser og afgiver beretning om forhold, statsrevisorerne ønsker belyst. Det er kun statsrevisorerne eller rigsrevisor selv, som kan fordre en sag/forhold undersøgt.