 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Introduktion til kontoplanerDen statslige kontoplan bestå af 2 uafhængige dele. Den første del af kontoplanen, som består af 8 cifre, benyttes i relation til bevillingslovene og kaldes bevillingskontoplanen. Folketinget giver bevillinger på de første 6 cifre i bevillingskontoplanen. De 2 sidste cifre (underkonto) medtages, som oplysninger i bevillingslovene. Den anden del af kontoplanen, som består af 4 cifre, benyttes til registrering af statens ressourceforbrug, og kaldes Statens kontoplan. De to første cifre i Statens kontoplan (standardkontoen) medtages som oplysninger i bevillingslovene. I modsætningen til bevillingskontoplanen, der anvendes til at specificere finanslovens bevillinger på formål – via opdelingen på paragraffer hovedområder, aktivitetsområder, hovedkonti og underkonti - anvendes Statens kontoplan til at angive hvorledes statens udgifter og indtægter fordeles på art. Der er på denne side samlet en beskrivelse af de enkelte regnskabskonti under Statens kontoplan. |
