Print Abonner Nyheder Kontakt Om ØAV Stikord
Finansministeriets økonomisk administrative vejledning
Indkøb  

Indkøb er et centralt fokusområde for effektivisering og professionalisering i staten. Dette hænger sammen med at indkøb udgør den næststørste udgift i staten kun overgået af lønninger. Det er derfor naturligt at der skal arbejdes systematisk med at udvikle indkøbsområdet i statens ministerområder og institutioner. Gevinster ved systematisk at arbejde med forbedring af indkøbsområdet er bl.a.: 
  • Lavere priser på varer og tjenesteydelser
  • Lavere transaktionsomkostninger ved at anvende fælles aftaler
  • Lavere procesomkostninger fra behov til betaling
  • Bedre styringsgrundlag og overholdelse af forretningsgange
De formelle rammer for indkøb i staten er givet ved ”Cirkulære om Indkøb i Staten” af 20. december 2002. 

Cirkulæret er efterfølgende fulgt op af ”Vejledning om indkøb i staten” fra marts 2003. 

Endvidere skal forretningsgange på indkøbsområdet fastlægges ud fra de retningslinier, der er fastsat i Regnskabsbekendtgørelsen. 

Institutionerne skal bl.a. tage stilling til hvornår indkøb skal registreres samt hvordan godkendelsesprocesserne skal tilrettelægges i den enkelte myndighed.

Derudover har Finansministeriet udgivet vejledning om ”Effektiv opgavevaretagelse i staten” fra oktober 2003, hvor udarbejdelsen af en indkøbspolitik med tilhørende handleplaner er beskrevet. 
 
Nyt rapporteringskrav på indkøbsområdet

Fra den 1. januar 2007 skal alle statslige institutioner kvartalsvist indberette oplysninger om deres indkøb til statens indkøbssekretariat i Økonomistyrelsen. 

Printvenlig side