| Offentlige betalingsformidling Begrebet offentlig, herunder statslig betalingsformidling, dækker over forløbet fra det tidspunkt, hvor der for udbetalinger afgives ordrer om at hæve beløbene på enten egen konto i Danmarks Nationalbank eller egen konto i SKB/OBS, til det tidspunkt, hvor modtageren har beløbene til disposition.
For indbetalinger gælder, at betalingsformidling dækker over tidsforløbet fra betalingsafsenderens afgivelse af betalingsordrer, indtil beløbene er indsat på enten egen konto Nationalbanken eller egen konto i SKB/OBS og registreret af modtagerne.
Den offentlige, herunder statslige betalingsformidling omhandler følgende områder: - Lov om offentlige betalinger m.v.
- Retningslinier for statslig betalingsformidling
- Tilvejebringelse af grundlaget for statslig betalingsformidling, herunder anvendelsen af centrale og egne økonomisystemer
- Selve betalingsafviklingen, herunder betalingsafviklingen i SKB/OBS og institutionskassebetalinger
Områderne er nærmere uddybet i det følgende, hvor der også er henvist til bestemte paragraffer, ligesom der er opstillet generelle retningslinier for statslig betalingsformidling. Regler om offentlige betalinger m.v. Det lovgrundlag, der regulerer offentlige betalinger m.v., fremgår af lov om offentlige betalinger m.v. Af lov om offentlige betalinger m.v. fremgår bl.a.: - At alle personer over 18 år og virksomheder skal anvise en konto i et pengeinstitut (en ”Nemkonto”), hvortil offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetaling af pengebeløb, medmindre de berørte har anvist en anden konto, hvortil udbetaling kan finde sted, jf. 1.
- At anvisningen af ovennævnte konti skal ske den systemansvarlige, finansministeren har udpeget, jf. § 2.
- At finansministeren kan fastsætte regler om, hvorledes de offentlige myndigheder med frigørende virkning kan foretage udbetalinger til personer og virksomheder, der ikke har anvist en ”Nemkonto”. ligesom finansministeren efter forhandling med de berørte kan fastsætte regler om, at der kan etableres en fælles administration for flere offentlige myndigheder inden for et nærmere bestemt geografisk område, som kan foretage kontante ind - og udbetalinger, jf. § 3.
- At finansministeren fastsætter regler for, hvorledes oplysninger til ”Nemkonto-registret” tilvejebringes, jf. § 4, ligesom finansministeren udpeger den systemansvarlige for registret, jf. § 5.
- At finansministeren i særlige situationer kan yde kompensation til personer og virksomheder til hel eller delvis dækning af merudgifter, som etablering af fælles administrationer og udskydelse af betaling til kreditorer, der ikke opfylder nærmere udstedte regler herom, påføres, jf. § 6.
- At finansministeren efter forhandling med de berørte kan fastsætte regler om offentlige myndigheders anvendelse af elektronisk betalingsforvaltning, herunder bestemme, at afviklingen af en kreditors mellemværende med offentlige myndigheder kan udskydes, såfremt kreditor ikke overholder de udstedte regler, jf. § 7.
- At finansministeren kan bestemme, at kommuner, amtskommuner og arbejdsløshedskasser skal modtage og afregne nærmere opregnede betalinger med staten i OBS, hvortil kommer, at finansministeren kan bestemme, at kommunerne og amtskommunerne skal anvende OBS til udbetaling af nærmere opregnede ydelser til borgerne m.fl. Herudover er der fastsat regler for hvilke beløb, brugerne af OBS skal have stående på deres konti i OBS hvornår, jf. §§ 8-11.
- Hvem loven omfatter, jf. § 12, ligesom finansministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. § 13.
Regler for statslige betalinger Reglerne for statslige betalinger fremgår af bekendtgørelsen om statens regnskab m.v. samt af institutionernes regnskabsinstrukser. Reglerne vedrører dels systemanvendelsen dels betalingsforretningerne. Reglernefor statsinstitutioners systemanvendelse fremgår af regnskabsbekendtgørelsens kapitel 4, §§ 11 og 12, mens Reglerne for statsinstitutionernes betalingsforretninger fremgår af regnskabsbekendtgørelsens kapitel 7, §§ 29 - 34. Retningslinier for offentlig, herunder statslig betalingsformidling Uover ovennævnte regler for offentlige, herunder statslige betalinger, kan der opstilles en række generelle retningslinier for betalinger. De generelle retningslinier for statslig betalingsformidling er udarbejdet med det formål at sikre, at statslige betalingsforretninger gennemføressikkert, men samtidig så billigt som muligt. Desuden skal den statslige betalingsafvikling omgærdes af en tilfredsstillende service for såvel beløbsafsender som -modtager.
Billiggørelsen af den statslige betalingsafvikling opnås gennem opfyldelse af de generelle retningslinier.
Af de generelle retningslinier om statslig betalingsformidling fremgår det, at institutionerne ved afvikling af statslige betalinger skal iagttage følgende forhold: Udbetalinger: | Indbetalinger: | Der tilstræbes udbetalinger i form af overførsler til beløbsmodtagernes konti i pengeinstitutterne | Der tilstræbes, at betalingsafsenderen i videst muligt omfang selv kan vælge indbetalingssted | Kontantbetalinger, checkbetalinger og andre udbetalingsformer, der ikke er kontooverførsler, søges begrænset mest muligt | Indbetalingsformer, der er baseret på edb-behandling af oplysninger på edb-medie, søges fremmet | Udbetalingsformer, der er baseret på behandling af oplysninger modtaget på edb-medie, søges fremmet | Der sker en automatisk overførsel til den pågældende statsinstitutions nationalbankkonto i umiddelbar forlængelse af indbetaling i det betalingsformidlende pengeinstitut | Overførsler fra den udbetalende statsinstitutions nationalbankkonto til det valgte betalingsafgivende pengeinstitut knyttes via automatik til overførsler til de endelige beløbsmodtagere | Såfremt indbetaling sker ved direkte fremsendelse af betalingsmiddel (check mv.) til statsinstitutionen (kreditor), skal beløbet være kreditor i hænde senest på sidste rettidige indbetalingsdato | Udbetalinger afvikles på det senest mulige tidspunkt, der sikrer, at beløbsmodtagernes krav om seneste rettidige betaling kan overholdes (betalingsstyring) | |
Institutionernes iagttagelse af nævnte forhold er med til at sikre, at betalingsafviklingen sker billigst muligt med en tilfredsstillende service.
Det fremgår af ovenstående, at betalinger afviklet over institutionskassen antals- og beløbsmæssigt må søges reduceret til det mindst mulige.
Nedenfor skal omtales betalingsformidlingen, således som denne foregår i henholdsvis SKB og OBS, idet sigtet med at indgå aftalen om betalingsformidling via SKB/OBS bl.a. har været at medvirke til at sikre den største grad af målopfyldelse i relation til ovennævnte generelle retningslinier.
Betalingsformidling via Statens KoncernBetalinger (SKB) og Offentligt BetalingsSystem (OBS) Økonomistyrelsen har efter afholdelse af EU-udbud indgået aftale med et privat pengeinstitut (p.t. Jyske Bank) om varetagelsen af statslige betalinger m.v. Nedenfor omtales betalingsformidlingen via henholdsvis SKB og OBS. Betalingsformidling via SKB Alle statsinstitutioner m.fl. er i henhold til aftalen om SKB forpligtet til at anvende dette system til varetagelse af ind - og udbetalinger til og fra institutionen, jf. ovenfor om systemanvendelsen, medmindre dispensation fra Finansministeriet opnås. På Økonomistyrelsens hjemmeside : www.oes.dk findes under Økonomi og regnskab, Økonomisystemer, en udførlig omtale af Statens KoncernBetalinger (SKB), hvor bl.a. følgende forhold er beskrevet: - Orientering om SKB
- Fra registrering til betaling, hvor rollefordelingen mellem bogholder og kasserer er beskrevet sammen med de procedurer, der skal iagttages i forbindelse med betalingsformidlingen
- Brugervejledning til SKB og JNE (=Jyske Netbank Erhverv), som er det officebanksystem, SKB betjener sig af
Betalingsformidling via OBS I henhold til lov om offentlige betalinger m.v., jf. lovens §§ 8 - 11 og 13, kan finansministeren bestemme, at kommuner, amtskommuner og arbejdsløshedskasser skal modtage og afregne nærmere opregnede betalinger med staten i OBS, hvortil kommer, at finansministeren kan bestemme, at kommunerne og amtskommunerne skal anvende OBS til udbetaling af nærmere opregnede ydelser til borgerne m.fl. Herudover er der fastsat regler for hvilke beløb, brugerne af OBS skal have stående på deres konti i OBS hvornår. Lov om offentlige betalinger m.v. (tidligere lov om bemyndigelse til optagelse af statslån) er i relation til kommunerne og amtskommunerne m.fl. udmøntet konkret i bekendtgørelse om Offentligt BetalingsSystem, hvortil der henvises. På Økonomistyrelsens hjemmeside : www.oes.dk findes under Økonomi og regnskab, Økonomisystemer, omtalt Offentligt Betalingssystem (OBS), hvor bl.a. følgende forhold er beskrevet: - OBS-loven
- OBS-bekendtgørelsen
- Oplysninger til kommunerne om OBS
- Oplysninger til amtskommunerne om OBS
Derudover kan der hos Jyske Bank, som forestår selv betalingsafviklingen i OBS, ligeledes på deres hjemmeside : www.jyskebank.dk under Erhverv, Det offentlige, under OBS findes informationer om driftsstatus, brugervejledning, ordbog, spørgsmål og svar samt teknik. |