
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Omkostningsfordelinger En omkostningsfordeling er en kalkulationsmodel, som ombryder de bogførte omkostninger, så der skabes overblik over, hvad ”noget” koster. Dette ”noget” kan være specifikke produkter, aktiviteter, projekter eller finanslovsformål. Der skelnes mellem traditionelle og aktivitetsbaserede (ABC) fordelingsmodeller. Den principielle forskel ligger i, at aktivitetsbaserede modeller indeholder et trin mere, idet omkostninger fordeles til aktiviteter, før de henføres til produkter. Omkostningsfordelinger påvirker ikke regnskabets resultatopgørelse eller balance. Arbejdet med omkostningsfordelinger består af to hovedelementer: kalkulationen af omkostninger og de styringsmæssige beslutninger, som omkostningsinformationen skal bruges til. Hovedformålene er således:
Ledelsen i statsinstitutionerne har behov for at kunne dokumentere, hvad deres produkter koster, både i direkte løn og materialeforbrug, samt produkternes andel af indirekte omkostninger. Dokumentation af omkostninger er vigtig i en række forskellige sammenhænge:
God økonomistyring er afhængig af omkostningsfordelinger. Produktivitetsforbedringer, besparelser og opnåelse af bedre resultater med de givne ressourcer er udfordringer, som stiller store krav til pålidelig og relevant omkostningsinformation. En aktivitetsbaseret fordelingsmodel kan belyse sammenhænge mellem produkter, aktiviteter og ressourceforbrug. Den skaber omkostningsinformation, som kan understøtte ledelsens beslutninger En nærmere beskrivelse af, hvorledes man kan opbygge omkostningsfordelinger, fremgår af Økonomistyrelsens vejledning 'Vejledning om omkostningsfordelinger', der fokuserer på, hvordan man kan opbygge fordelingsmodeller på et detaljeringsniveau, som passer til institutionens behov. Vejledningen indeholder også eksempler på anvendelsesmulighederne for omkostningsfordelinger. |







