 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Anvendelse af aftaler Statsinstitutionerne skal sikre at indkøbet sker med hensyn til sparsommelighed og ved overholdelse af gældende regler, herunder EU’s udbudsregler fastsat i udbudscirkulæret (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter) og reglerne i Cirkulære om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver (CIS nr. 159 af 17/12/2002). I praksis bør ministerområderne tilstræbe at størstedelen af indkøbet foregår over rammeaftaler da det herved sikres at udbudsreglerne overholdes og institutionerne udnytter deres fælles volumen til at opnå konkurrencedygtige priser. Ministerområderne bør være særligt opmærksomme på reglerne for beregning af tærskelværdier, der er fastsat i udbudscirkulærets artikel 9. Især henledes opmærksomheden på:
|
