Print Abonner Nyheder Kontakt Om ØAV Stikord
Finansministeriets økonomisk administrative vejledning
Anlægsudgifter

Anlægsudgifterne omfatter som udgangspunkt transaktioner, hvor der er direkte og reale modydelser. Transaktioner optages normalt med værdien af den påregnede efterfølgende betaling, idet dog ikke-fradragsberettiget købsmoms, der refunderes, henføres til regnskabskonto 95.22..

Andre indirekte skatter (end moms) betalt af statslige institutioner (fx vægtafgifter og ejendomsskatter) henregnes til driftsudgifter.

Anskaffelser, der overstiger bagatelgrænsen eller indgår i en bunke samt anskaffelse af materiel, maskiner og inventar i forbindelse med nybyggeri henføres under anlægsudgifter.

Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under anlægsudgifter, er dels, om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet eller brugen af bygningen mv. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften bogføres som en anlægsudgift.

Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, kan også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram afholdes som driftsudgift. Alle øvrige bevillinger til projekteringsudgifter skal søges og afholdes som anlægsudgifter og aktiveres i institutionernes balance.

De nærmere regler for hvilke udgifter der medregnes i aktivets værdi fremgår af reglerne om omkostningsreformen i ØAV
Hovedarten anlægsudgifter omfatter følgende standardkonti:

31. Byggeri og anlægsproduktion
32. Erhvervelse af anlæg mv.


Printvenlig side