Statens kontoplan 2007

Download Statens Kontoplan for 2007 (excel ark)

Generel beskrivelse  

Statens kontoplan er en fælles kontoplan for alle institutioner, der anvender de statslige regnskabsregler, og er en betegnelse for den 4-cifrede økonomiske artsopdeling (standardkonto+specifikation), der anvendes i forbindelse med institutionernes regnskabføring.

I modsætningen til bevillingskontoplanen, der anvendes til at specificere finanslovens bevillinger på formål – via opdelingen på paragraffer hovedområder, aktivitetsområder, hovedkonti og underkonti - anvendes statens kontoplan til at angive hvorledes statens udgifter og indtægter fordeles på art.

Standardkontiene (1.-2. ciffer i Statens kontoplan) kan ikke anvendes til registrering af forbrug, men anvendes alene til registrering af bevillingstal. Herudover vil standardkontiene finde anvendelse som automatisk dannede sumkonti for udmelding af registreret forbrug på de underliggende konti.
 
I forbindelse med regnskabsføringen er anvendelse af alle 4 cifre i Statens Kontoplan obligatorisk. Der vil ikke kunne
foretages yderligere underopdeling indenfor de første 4 cifre, heller ikke hvor eksempelvis det anførte 4. ciffer er nul.

Strukturen i statens kontoplan 2007 

Hovedprincipperne for strukturen i Statens kontoplan 2007 er følgende:

Kontoplanens strukturering og nummerering følger så godt som muligt klassificeringen af de forskellige regnskabsposter i årsrapporten for en almindelig institution. Resultatopgørelsen er opdelt i tre grupper: 

• Standardkonto 10-29 Driftsposter, hvor indtægter og omkostninger følger en traditionel driftsøkonomisk   resultatopgørelse. For omkostningsbaserede bevillinger budgetteres og regnskabsføres hovedsageligt på disse standardkonti.
  
• Standardkonto 30-34 Overførselsindtægter, hvor skatter og andre indtægter uden modydelse registreres. Regnskabsføringen på disse standardkonti sker på samme måde som under de tidligere standardkonti 61-65 samt 76-77, der er blot sket en reduktion i antallet af konti.
  
• Standardkonto 40-49 Overførselsudgifter, hvor tilskud og andre udgifter uden modydelse registreres. Regnskabsføringen på disse standardkonti sker på samme måde som under de tidligere standardkonti 51-55 samt 71-74, der er blot sket en reduktion i antallet af konti.
   
  Balancen består af:
  
• Standardkonto 50-69 Aktiver
• Standardkonto 70-99 Passiver, hvor standardkonto 70-74 udgør egenkapitalen

Statens kontoplan 2007 anvender Navision Stat’s model for sammentælling af regnskabsbegreber, som består af to konti (en fra-sum og en til-sum), hvor summen af saldi på konti i dette interval kan aflæses på en til-sum konto. Der må ikke konteres på fra-sum og til-sum konti. Institutioner, der ikke anvender Navision Stat, behøver ikke indarbejde disse fra-sum og til-sum konti i deres regnskabssystem. Ofte slutter en fra-sum konto med ”0” i fjerde ciffer eller med ”00” i tredje-fjerde ciffer, og en til-sum konto slutter ofte med ”99” i tredje-fjerde ciffer.
 
Forenklet beholdningsoverførsel
Kontoplanen er standardiseret ved, at alle resultatkonti (konti i intervallet 1000-4999) årsafsluttes til egenkapitalen på balancen. Alle balancekonti (i intervallet 5000-9999) årsafsluttes til sig selv, hvilke helt overordnet betyder, at ingen balancekonti i forbindelse med årsafslutning vil blive nulstillet.
 
Det vil være en væsentlig forenkling for de fleste almindelige regnskabssystemer.
 
Ved dannelse af rapporter ud fra kontoplanen var der tidligere en række regnskabsmæssige begreber (f.eks. tilgang og afgang), der kunne aflæses som saldoen på en regnskabskonto. Fremover vil saldoen på den tilsvarende nye konto indeholde den akkumulerede saldo for flere år. Skal man vise årets tilgang, må man i stedet indarbejde årets bevægelse i den pågældende rapport.