
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Finansielle poster De finansielle poster består af henholdsvis finansielle indtægter og finansielle omkostninger. De finansielle indtægter indeholder poster vedrørende renteindtægter og udbytte. Desuden registreres her en eventuel forskel mellem nominel værdi af udlånsnedbringelsen og indbetalt afdragsprovenu, værdiforskydning af solgte værdipapirer, værdiforskydning af finansielle aktiver samt en eventuel forskel mellem den nominelle værdi og provenuet af den gæld (lån), som er optaget (overtaget). De finansielle udgifter indeholder poster vedrørende renteudgifter m.v. Renteudgifter er vederlag for rådighed over likviditet og er knyttet til en bestemt tidsperiode (termin). Som hovedregel periodiseres renter efter forfaldstidspunktet/opkrævningstidspunktet. Det betyder for eksempel, at en kvartalsvis bagudrettet rentetilskrivning skal registreres i den sidste måned i det pågældende kvartal. Under renter hører endvidere gebyrer, der beregnes ud fra en hovedstol og en tidsperiode. Ved opfyldelsen af sådanne betingelser skal betalingen betragtes og registreres som rente. Udgør gebyrerne derimod betaling for en konkret handling/transaktion, skal de registreres på regnskabskonto 22.70 ”Køb af tjenesteydelser i øvrigt”. Under renteomkostninger tilskrives former for renter, hvor renteudgiften skyldes for sen betaling af en leverance (varer og tjenesteydelser). Desuden omfatter de finansielle udgifter registrering vedrørende tab og gevinster ved udlån samt tab og gevinster ved erhvervelse af værdipapirer. Ligeledes konteres tab og gevinster ved finansielle aktiver samt værdiforskydninger ved betalte afdrag. Finansielle poster omfatter følgende standardkonti: 25. Finansielle indtægter 26. Finansielle omkostninger |







