
| Anmærkninger til hovedkonti I anmærkningerne til den enkelte hovedkonto skal nærmere redegøres for anvendelsen af bevillingen og eksisterende hjemler mv., struktureret på følgende vis:
Virksomhedsbærende hovedkonto Formåls- og organisationsbeskrivelser I anmærkningerne til en hovedkonto indledes med en generel beskrivelse af anvendelsen af de bevillinger, der søges på hovedkontoen. Denne indledende beskrivelse skal bl.a. omfatte følgende forhold:
For yderligere oplysninger anføres relevante internetadresser for den pågældende hovedkonti, med mindre dette fremgår af de indledende anmærkninger. Særligt om tilskudsordninger Tilskudsordninger bør som udgangspunkt budgetteres på særskilt på finansloven. Større tilskudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør budgetteres på selvstændige bevillinger, mens mindre tilskud i nær tilknytning til driften, således som det fremgår af budgetvejledningens punkt 2.6.1., kan optages under en drifts- eller statsvirksomhedsbevilling. I sidstnævnte tilfælde bør det overvejes at udskille den pågældende tilskudsordning som en særskilt underkonto under den pågældende bevilling. Det nærmere indhold af tilskudsordningen bør beskrives i anmærkningerne til den pågældende bevilling. Beskrivelsen bør som minimum indeholde en angivelse af tilskuddets formål, henvisning til eventuelle særskilte lovbestemmelser vedrørende tilskudsordningen samt en angivelse af, hvem tilskuddet retter sig til. For så vidt angår større tilskudsordninger, der retter sig til en bredere kreds, bør anmærkningerne indeholde en beskrivelse af, hvorledes tilskudsordningen tænkes administreret. Det skal således i hovedtræk beskrives, efter hvilke kriterier det vil blive vurderet, om der skal ydes tilskud, og hvilke retningslinjer der vil gælde for sagsbehandlingen, herunder blandt andet ansøgningsprincipper, annoncering og lignende Særlige bevillingsbestemmelser Der kan i anmærkningerne til finanslovforslaget for de enkelte bevillinger fastsættes særlige bevillingsbestemmelser, der supplerer eller fraviger bestemmelserne de almindelige bevillingsbestemmelser i budgetvejledningen mv. Alle særlige bevillingsbestemmelser, der gælder for en hovedkonto, skal samles i en boks under overskriften "Særlige bevillingsbestemmelser" i anmærkningerne til den enkelte bevilling. Dette gælder også særlige bevillingsmæssige bestemmelser, der er fastsat ved lov, i aktstykke eller i politiske flerårsaftaler, For tilskud, der ydes efter bemyndigelse i lov, og hvor modtagerkreds, tilskudsbeløb eller beregningsgrundlag ikke entydigt er fastlagt i loven, skal der nærmere redegøres for bevillingsforudsætningerne og eventuelle særlige regler for regulering af tilskuddene, herunder om reguleringen vil blive optaget på tillægsbevillingslovforslaget. Af boksen skal det fremgå, hvilke generelle regler der fraviges eller suppleres, samt om afvigelsen gælder for hele hovedkontoen eller kun for én eller flere underkonti. Hvor bestemmelserne i anmærkningerne supplerer bestemmelserne i budgetvejledningen, skal der således som udgangspunkt udelukkende angives tilføjelsen, således at ikke hele det for bevillingen gældende regelsæt refereres. Boksen skal placeres umiddelbart før budgetoversigten for omkostningsbaserede bevillinger og budgetspecifikationen for udgiftsbaserede bevillinger. |







