 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Finansielle anlægsaktiver Finansielle anlægsaktiver kan defineres som pengemæssige aktiver. Det kan være langsigtede tilgodehavender eller krav på en andel af kapital i en anden virksomhed. Finansielle anlægsaktiver er normalt bestemt for vedvarende eje med en løbetid på mindst ét år. Beholdningerne holdes normalt til de udløber. Disse finansielle anlægsaktiver følger det udgiftsbaserede regnskabsprincip, hvilket indebærer at den likvide udbetaling for finansårets tilgang i anlægsaktivet betragtes som en udgift i statsregnskabet, mens den likvide indbetaling for finansårets afgang af anlægsaktivet betragtes som en indtægt i statsregnskabet. Det udgiftsbaserede regnskabsprincip indebærer desuden, at der ikke foretaget løbende værdireguleringer på disse anlægsaktiver i form af op-/nedskrivninger eller kursreguleringer. Finansielle anlægsaktiver eksisterer kun i få statslige institutioner. Det kræver særskilt hjemmel på finansloven at foretage udlån eller at anskaffe værdipapirer. Institutioner med overskydende likviditet må således ikke købe værdipapirer. Selve administrationen af aktiverne kan være henlagt til en anden myndighed, men ejerskabet henhører under den institution, der bærer den økonomiske risiko i forhold til den pågældende aktivitet. Ofte overdrages udlån og værdipapirer til forvaltning i Økonomistyrelsen, mens Statsgældsforvaltningen i Danmarks Nationalbank varetager forvaltningen og regnskabsføringen af emissionskurstab. Overordnet sondres der mellem følgende typer af finansielle aktiver: - udlån og andre langfristede tilgodehavender - emissionskurstab (-gevinst) vedr. statsgælden - værdipapirer Finansielle aktiver omfatter følgende standardkonti: 53. Statsforskrivninger 54. Statslige udlån, tilgange 55. Statslige udlån, afgange 56. Emissionskurstab, tilgange 57. Emissionskurstab, afgange 58. Værdipapirer, tilgange 59. Værdipapirer, afgange Der anvendes to standardkonti for hver gruppe af aktiver for at kunne adskille indtægter og udgifter ved budgetteringen på bevillingslovene. Som konsekvens heraf må man sammentælle to standardkonti for at opgøre værdien af disse aktiver i statens balance. |
