
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Ændringsforslagenes systematik Som finanslovforslaget opbygges ændringsforslagene til et ministerområde af en tekstdel og en anmærkningsdel Tekstdelen består af:
Ændringsforslag samles paragrafvist. Ændringsforslaget skal udformes som finanslovforslaget med relevante beskrivelser, budgetspecifikationer, personaleoversigter mv. Hvert ændringsforslag rummer alle ændringer til en given hovedkonto, idet der kun kan vedtages ét ændringsforslag pr. hovedkonto, jf. nedenfor. Når der lukkes for indrapporteringen af ændringsforslag, kan der ikke længere ændres i forslagene. På samme måde kan der heller ikke i eventuelt senere runder af ændringsforslag ændres i et ændringsforslag, når den runde, hvor forslaget er fremsat, er afsluttet. Skal et forslag ændres, må det trækkes tilbage, og et nyt ændringsforslag formelt fremsættes i næste runde, jf. nedenfor. Nødvendigheden af at tilbagetrække tidligere fremsatte ændringsforslag gør, at proceduren i forbindelse med ændringsforslag er ret kompliceret. Især kan det være et problem at adskille den formelle bevillingsretlige procedure fra den tekniske procedure, der skal anvendes ved indrapportering af ændringsforslag i Statens Budgetsystem. Fremsættelse og tilbagetrækning Ved udarbejdelsen af ændringsforslag anvendes transaktionsbegrebet. Justering af et bevillingstal udføres ved, at der i Statens Budgetsystem indlægges en transaktion i ændringsforslaget til den pågældende hovedkonto, jf. Indrapportering til Statens Budgetsystem. Hovedkontoens samlede bevilling er hermed foreslået ændret med transaktionens beløb. Ved Folketingets afstemning om ændringsforslagene kan der kun vedtages ét ændringsforslag til hver af finanslovforslagets hovedkonti, hvorfor regeringen kun stiller ét ændringsforslag pr. hovedkonto. Derfor må budgetændringer, der i øvrigt vedrører forskellige forhold, indarbejdes i samme ændringsforslag i form af særskilte transaktioner i budgetsystemet. Et ændringsforslag til en hovedkonto udgør således "rammen" om én eller flere transaktioner. Transaktioner kan hver især være opsplittet på flere posteringer, specificeret på underkonto og standardkonto. Hvis der i senere runder skal indarbejdes yderligere ændringer til en hovedkonto, hvor der i en tidligere runde allerede er stillet et ændringsforslag til kontoen, skal det tidligere fremsatte ændringsforslag formelt trækkes tilbage og et nyt fremsættes. Derfor skal:
Det nye ændringsforslag, der tilsendes Finansudvalget, udarbejdes formelt set fra grunden. Ved indrapporteringen til Statens Budgetsystem skal det nye ændringsforslag imidlertid teknisk fremstilles gennem ændringer til det tidligere ændringsforslag. Det nye ændringsforslag skal omfatte samtlige ændringer, der ønskes vedtaget til den pågældende hovedkonto. Opretholdte elementer af tidligere fremsatte ændringsforslag til samme hovedkonto skal derfor indgå i det nye forslag. Såfremt der alene er beløbsændringer i forhold til et tidligere fremsat ændringsforslag, mens anmærkningerne forbliver uændrede, skal hele anmærkningsdelen derfor alligevel genfremsættes i det nye forslag. |







