Tillægsbevillingslovforslaget

Finansministeriets økonomisk administrative vejledning

Finanslovens tekst og anmærkninger

Ændringsforslag til finanslovforslaget

Tillægsbevillingslovforslaget

Tillægsbevillingslovforslagets tekst

Tillægsbevillingslovforslagets anmærkninger

Kategorisering af tillægsbevillingslovforslaget

Indrapportering til Statens Budgetsystem

Rammeredegørelser

Indeks

Satspuljen

Tillægsbevillingslovforslaget

Ligesom den vedtagne finanslov senere kan ændres, kan tillægsbevillingsloven ændres.

Der gælder dog den retssædvane, at regeringen i stedet for med mellemrum at forelægge forslag til lov om tillægsbevilling indhenter tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til de nødvendige ændringer i budgettet. Ændringerne, der forelægges for Finansudvalget ved aktstykke, formaliseres derefter i tillægsbevillingslov, der vedtages efter finansårets udløb og således er en efterbevillingslov.

Tillægsbevilling kræves ved gennemførelse af nye eller ændrede dispositioner i alle tilfælde, hvor der er tale om egentlige ændringer af bevillingernes størrelse eller forudsætninger.

Det indebærer, at finansloven og tillægsbevillingsloven tilsammen viser den bevilling, der er blevet stillet til rådighed i det pågældende finansår.

Statsregnskabet viser det forbrug, der har været på den pågældende hovedkonto. Af statsregnskabet vil således fremgå de afvigelser fra den vedtagne finanslov, som kan anses for egentlige ændringer af bevillingerne.

På tillægsbevillingslovforslaget optages følgelig ikke afvigelser fra finansloven af nedenstående art:

* Positiv og negativ videreførsel, hvor der er adgang til en sådan videreførsel.

* Merudgifter, der modsvares af merindtægter på nettobevillinger, eller med hjemmel i anmærkningerne.

* Afvigelser fra de budgetterede lovbundne udgifter, som følge af ændrede skøn.

* Ikke fradragsberettiget købsmoms

Tillægsbevillingslovforslaget udarbejdes ligesom finanslovforslaget af Finansministeriet på grundlag af bidrag fra de enkelte ministerier. Bidragene skal være Finansministeriet i hænde primo december, jf. årets gang.

Finansministeriet gennemgår bidragene og påser blandt andet, at de optagne forslag er i overensstemmelse med tidligere forhåndsgodkendelser fra Finansudvalget eller Finansministeriet. Forslaget til lov om tillægsbevilling fremsættes først for Folketinget efter finansårets udløb og er derfor i det væsentligste en efterbevillingslov. Regeringen fremsætter ikkke ændringsforslag til tillægsbevillingslovforslaget.

Tillægsbevillingslovforslaget er som finanslovforslaget opdelt i en tekstdel og en anmærkningsdel, hvor tekstdelen er selve lovforslaget og anmærkningsdelen indeholder specifikation og bemærkningerne til lovforslaget.

Bidragene skal være Finansministeriet i hænde primo december. Den nøjagtige tidsfrist vil hvert år blive meddelt ministerierne af Finansministeriet.