
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Rammeredegørelser Når finansloven er vedtaget, og finansåret starter, skal den bevillingsansvarlige myndighed sikre, at den givne bevilling ikke overskrides. Der er derfor både på det lovbundne og på det rammebelagte område behov for en løbende overvågning af, hvorledes udviklingen forløber gennem finansåret. Rammeredegørelsernes formål er at tilvejebringe en udgiftspolitisk status for udgiftsudviklingen i det løbende finansår (B-året) for hvert enkelt ministerområde såvel som for ministerområderne samlet set. Rammeredegørelserne anvendes desuden som en vigtig del af grundlaget for udarbejdelsen af finanslovforslaget for det kommende finansår (F-året). Ministeriernes rammeredegørelser oversendes til Finansministeriet, jf. tidsplanen "Kørselsplaner for bevillingslovene" under Året gang, der opdateres løbende. Det er Statens Koncernsystem (SKS) og ikke Statens Budgetsystem (SB), der anvendes som talgrundlag for rammeredegørelserne for B-året, mens rammer og øvrigt talmateriale for F-året fortsat skal udarbejdes ved hjælp af SB-systemets rammefaciliteter. |







