 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Indregning af kalkulatoriske poster En af de helt centrale ting ved anvendelse af en omkostningsbaseret regnskabsregistrering er, at der skal foretages løbende reguleringer i regnskabet for kalkulatoriske poster, således at der opnås en periodisering der sikrer, at det kun er de udførte aktiviteter og tilknyttede indtægter og udgifter, som indregnes i resultatopgørelsen. Kalkulatoriske poster kan fx være indregning af afskrivninger, hvor anskaffelsesudgiften fordeles over en længere afskrivningsperiode. Det kan også være nedskrivninger, hvis aktivet har tabt mere i værdi end afskrivningerne. Andre eksempler er registrering af feriepenge eller hensatte forpligtelser. Som eksempler på kalkulatoriske poster, hvor det kan overvejes om de skal indregnes kan endvidere nævnes:
|
