
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Indregning af hensættelser En hensat forpligtelse er en forpligtelse, det er opstået i tidligere eller indeværende år, som er sandsynlig men uvis med hensyn til den præcise størrelse og eller afviklingstidspunkt. Forpligtelsen har derfor udgangspunkt i en tidligere begivenhed. Definitionen indebærer, at der skal skal hensættes til forpligtelser opstået som resultat af tidligere begivenheder. Der kan derimod ikke hensættes til forpligtelser, der forventes at indtræffe som følge af eventuelle fremtidige begivenheder. Hensættelser eller hensatte forpligtelser skal altså indregnes når forpligtelsen indtræder (den forbruges), dvs. typisk når institutionen disponerer. Hvis forpligtelsen først indregnes når hensættelsen betales bliver regnskabet misvisende, idet der ofte er stor tidsmæssig forskydning mellem tidspunktet for disponeringen (forbrugstidspunktet) og betaling af forpligtelsen. Med sandsynlighed menes at det er mere sandsynligt – end ikke – at institutionen vil erkende forpligtelsen. Sandsynlighed er definerert som værende ”større end 50%” at forpligtelsen indtæder. Nedenfor er nævt eksempler på hensatte forpligtelser der som udgangspunkt skal indregnes fordi de allerede er indtrådt, med mindre der er tale om beløb af ringe størrelse i forhold til den samlede økonomi. Det er således væsentlighedkriteriet der skal ligge til grund.
· Over/-merarbejde (link) · Flekstidsarbejde (link) · Skyldig resultat løn mv. · Jubilæumsgratialer Det er ikke noget krav at der indregnes hensættelser til de sidstnævnte poster og hvorvidt indregning er relevant må derfor bero på en afvejning af de administrative byrder ved indregningen i forhold til væsentligheden og det retvisende billede. Ansvaret for disse vurderinger eller skøn er en ledelsesanliggende, hvori der fx kan indgå vurderinger om en forbedret økonomistyring. Ved indregning af skyldige beløb afledt af overarbejde/flekstidsarbejde, vil det f.eks. være relevant og væsentlig at indregne hvis en institution har aktiviteter der ikke fordeler sig jævnt over året og som medfører, at en større flekstids-/overarbejdssaldo opbygges i en given regnskabsperiode. I dette tilfælde bør et skyldigt beløb afsættes i balancen, og efterfølgende tilbageføres når det flekstiden/overarbejdet afspadseres/udbetales, ellers kommer det regnskabsmæssige resultat ikke til at afspejle den aktivitet, som er udført og heller ikke kravet om et retvisende billede. Hvis en institution har en større og væsentlig flekstidssaldo, skal den indregnes i balancen, som en kortfristet gældspost. Institutionen kan lade saldo stå ureguleret henover året, hvis det skønnes og dokumenteres ved hver periodeafslutning, at der ikke er en væsentlig regulering hertil. Dette vil normalt være tilfældet hvor institutionen har et jævnt aktivitetsforløb over året. Afsætning af skyldige beløb til omsorgsdage vil dog som udgangspunkt ikke være væsentlige, hvorfor de ikke indregnes. Såfremt institutionen er bekendt med, at der det kommende år skal udbetales et væsentligt beløb til jubilæumsgratialer, bør det overvejes at foretage hensættelse hertil. |







