Nationalejendom

Finansministeriets økonomisk administrative vejledning

Nationalejendom

Ved nationalejendom forstås unikke, bevaringsværdige og fredede bygninger af selvstændig kulturhistorisk værdi, hvor de bevarings- og dispositionsmæssige beføjelser eller restriktioner i relation til udførsel af anlægs- eller bygningsvedligeholdelse varetages af andre myndigheder end institutionen selv. Hvorvidt en ejendom klassificeres som nationalejendom afhænger dels af ejendommens karakter, dels af de dispositionsmæssige beføjelser den enkelte institution har i relation til selv at udføre bygnings- og vedligeholdelsesarbejder.

Nationalejendom betragtes ikke som en ressource for virksomheden, men snarere som et betroet aktiv, og værdiansættes ikke på balancen. Der foretages således heller ikke afskrivning på sådanne aktiver, da der ikke finder en traditionel værdiforringelse sted for sådanne aktiver. Regnskabsmæssigt skal nationalejendom registreres og det oplyses i noterne til årsrapporten, at institutionen besidder nationalejendom.

De ressourcer institutionen afholder over sin driftsbevilling til almindelig drift og vedligeholdelse af nationalejendom, regnskabsføres efter omkostningsprincippet.