
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Godkendelse via regnskabscenter Det er den enkelte institution der bestemmer, hvem den vil bemyndige til at foretage godkendelse af institutionens regnskab i SKS. I den udstrækning en institution har overladt regnskabsføringen til et regnskabscenter, er det også muligt at overlade regnskabsgodkendelsen i SKS til et sådant center. Den omstændighed, at det er muligt at overlade regnskabsgodkendelsen i SKS til at et regnskabscenter, fritager ikke institutionens ledelse for det endelige ansvar for regnskabsaflæggelsen. Opstår der problemer omkring regnskabet og regnskabsgodkendelsen vil det endelige ansvar altid påhvile institutionen, uanset hvem institutionen har bemyndiget til at forestå regnskabsgodkendelsen i SKS. Såfremt regnskabsgodkendelsen i SKS er overladt til et regnskabscenter, skal dette fremgå af institutionens regnskabsinstruks. Forud for den substantielle godkendelse af et kvartalsregnskab skal regnskabscentret endvidere have sikret sig dokumentation for at regnskabsgodkendelsen i SKS kan foretages. |







