
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Resultatopgørelsen Resultatopgørelsen indeholder en opgørelse over institutionens årlige driftsresultat og offentliggøres i årsrapporten. Med indførsel af bevillingsreformen og den statslige likviditets- og finansieringsordning skal institutionernes modtagne bevillinger betragtes som ordinære indtægter og de tilskrevne renter på de nye SKB– lån som finansielle poster. De poster som indgår i resultatopgørelsen skal klassificeres som vist i nedenstående skema. |
![]() |
| I resultatopgørelsen indgår kun indtægter og udgifter relateret til de bevillingstyper som er omfattet af den omkostningsbaserede regnskabsregistrering, reformen, jf. afsnittet om omfattelsesområde. Resultatopgørelsen opdeles på henholdsvis ordinære, andre driftsposter, finansielle poster og ekstraordinære poster. Opdelingen foretages for, at regnskabslæser nemmere kan bedømme, hvorledes ressourceforbruget varierer med aktiviteten, og med de indtægter som skabes. Endvidere har klassifikationen til formål at belyse, hvorvidt institutionens resultater skyldes ledelsens dispositioner eller faktorer, som ikke har relation til aktiviteter vedrørende institutionens primære målopfyldelse (andre drifts- og ekstraordinære poster). Ved ordinære aktiviteter forstås aktiviteter, som udgør en del af institutionens hovedaktivitet, og som er vedvarende og regelmæssigt tilbagevendende. Ved andre driftsposter forstås aktiviteter, som ligger uden for institutionens hovedaktiviteter, men som normalt er regelmæssigt tilbagevendende, f.eks. salg af en bil. De finansielle poster omfatter institutionens finansielle indtægter og omkostninger, herunder rentetilskrivningen fra den statslige likviditets- og finansieringsordning. Endelig omfatter de ekstraordinære poster aktiviteter, som sjældent forekommer, og som er uden for virksomhedens kontrol. For at en indtægt/omkostning kan defineres som ekstraordinær, skal den være helt uforudsigelig og klart adskille sig fra aktiviteter i forbindelse med institutionens målopfyldelse. Periodeafgrænsning Det bærende princip for indregning af indtægter og udgifter er periodiseringsprincippet jf. beskrivelsen i afsnittet om omkostningsbaseret regnskabsregistrering. Indtægter fra produktion eller salg af varer og ydelser periodiseres, såfremt indtægten kan henføres til en anden regnskabsperiode. Modtages fx en forudbetaling pr. 1. december for en ydelse, som virksomheden først vil producere eller leverer i næste regnskabsår, så optages forudbetalingen som en periodeafgrænsningspost under kortfristet gæld, jf. beskrivelsen under omkostningsbaseret regnskabsregistrering/indregning af udgifter og indtægter. Opdeling I det følgende findes en gennemgang af de enkelte poster i resultatopgørelsen henholdsvis: Ordinære driftsindtægter Ordinære driftsomkostninger Andre driftsposter Finansielle poster Ekstraordinære poster |








