
| Transportmateriel Transportmateriel er defineret som institutionens fysiske mobile aktiver til transportformål, der er anskaffet eller internt fremstillet til brug for institutionens fremtidige opgavevaretagelse vedrørende produktion af varer, udførelse af tjenesteydelser eller til administrative formål. Transportmateriel omfatter bl.a. skibe, fly, lastbiler, varebiler, busser, personbiler, trucks, traktorer, togmateriel, kørekraner mv. Indregning af transportmateriel Transportmateriel indregnes på balancen når de generelle indregningskriterier for anlægsaktiver er opfyldt. Forbedring af transportmateriel Alle efterfølgende udgifter afholdt på transportmateriel udgiftsføres, medmindre de afholdte udgifter er en forbedring der forøger hovedaktivets funktionalitet væsentligt og denne er vedvarende, jf. de generelle indregningskriterie for forbedringer. Eksempler på forbedringer kan være udgifter, der er afholdt for at:
Udgifter som er afholdt med henblik på at sikre, at aktivets funktionalitet ikke falder hurtigere end forventet svarende til de indregnede afskrivninger, er vedligeholdelsesudgifter og indregnes ikke som en forbedring. Transportmateriel værdiansættes til kostpris. Udgifter til prøvekørsler m.v. indgår ikke i aktivets kostpris. Forpligtelser som påhviler aktivet på anskaffelsestidspunktet eller i takt med at det anvendes, tillægges aktivets kostpris, når forpligtelserne opfylder de generelle indregningskriterier for hensættelser. Transportmateriel der er sammensat af flere dele værdiansættes som enkeltbestanddele når de har væsentlig forskellig levetid. Det kan være enkeltdele af et sammensat aktiv, hvor én eller flere af delene udskiftes med regelmæssige intervaller, eller hvor dele af aktivet kræver grundlæggende vedligeholdelse eller istandsættelse med faste flerårige intervaller. Et eksempler på et transportmateriel hvor aktivets enkeltdele normalt værdiansættes hver for sig kan være et skib, hvor skrovet, henholdsvis skibsmotor, skibsinteriør og satellitudstyr, har væsentlig forskellig levetid. Afskrivning af transportmateriel Der afskrives med virkning fra det tidspunkt aktivet er klart til brug. Der afskrives over aktivets fastsatte levetid efter den lineære metode. Levetid:
Forbedringer værdifastsættes til kostpris, tillægges aktivets regnskabsmæssige værdi og afskrives over hovedaktivets restlevetiden, medmindre forbedringen forlænger hovedaktivets levetid eller er at sidestille med et nyt aktiv. I disse sidstnævnte tilfælde fastsættes levetiden for forbedringen indenfor den tilladte/normerede afskrivningsperiode.
Nedskrivning af transportmateriel Transportmateriel nedskrives efter de generelle nedskrivningsregler. Transportmateriel nedskrives hvis der er indikation på væsentlig værdiforringelse. Krav om nedskrivning medfører, at der ved hver årsregnskabsafslutning foretages en vurdering af, om der er forhold, der indikerer at aktiver, skal nedskrives. Nedskrivning foretages når brugstiden er væsentligt reduceret i forhold til den normerede levetid. Nedskrivningen foretages som en forkortelse af den normerede afskrivningsperiode. Det medfører, at nedskrivningen tages fremadrettet og fører til at de årlige afskrivningerne bliver større end oprindeligt forudsat. Nedskrivningsbehovet skal så vidt muligt vurderes for det enkelte aktiv. Indgår transportmateriel i en aktivitet sammensat af en gruppe af andre aktiver, vurderes nedskrivningsbehovet for gruppen som helhed. Nedskrivning foretages, når det fx er konstateret at:
Konteringsoplysninger |







