Regnskabsloven (Lov nr. 131 af 28. marts 1984 om statens regnskabsvæsen m.v.) er en kortfattet bemyndigelseslov, der giver Finansministeren mulighed for at fastsætte de nærmere regler på regnskabsområdet.

Loven består af 6 paragraffer og omhandler følgende emneområder.

• Udarbejdelsen af statsregnskabet
• Lovens anvendelsesområde
• Regelfastsættelse
• Oplysningspligt
• Institutionsinstrukser
• Ikrafttræden

Reglerne for udarbejdelse af statsregnskabet fremgår af § 1:

§ 1. Finansministeren fremlægger inden udgangen af juni måned for folketinget det samlede statsregnskab for det foregående finansår.

Stk. 2. Statsregnskabet skal i sin opstilling følge det pågældende års finans- og tillægsbevillingslove og skal omfatte samtlige statens indtægter og udgifter for det forløbne finansår, statens aktiver og passiver og bevægelserne heri i årets løb.

Som det fremgår gentager paragraffen grundlovens bestemmelse om, at statsregnskabet skal fremlægges for Folketinget inden udgangen af juni måned efter regnskabsårets udløb.

Herudover fremgår det, statsregnskabet skal følge finansåret og indeholde det pågældende finansårs udgifter og indtægter, aktiver og passiver m.v.

Regnskabslovens anvendelsesområde er angivet i § 2:

§ 2. Reglerne om statens regnskabsvæsen omfatter samtlige ministerier, institutioner m.v., hvis driftsbudget er optaget på bevillingslov.

Stk. 2. Vedkommende minister kan bestemme, at lovens regler om regnskabsvæsen og regler, der udstedes efter loven herom, skal finde anvendelse for institutioner, foreninger, fonde m.v.,

1) hvis udgifter eller regnskabsmæssige underskud dækkes ved statstilskud eller ved bidrag, afgift eller anden indtægt i henhold til lov, eller

2) som modtager kapitalindskud, tilskud, lån, garanti eller anden støtte fra staten eller en institution m.v., som er omfattet af nr. 1, såfremt kapitalindskuddet m.v. har væsentlig betydning for modtageren.

Stk. 3. Stk. 2 finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i anden lovgivning er regler om regnskabsvæsen, som ikke er forenelige med loven eller regler fastsat efter loven.

Bestemmelsen angiver, at regnskabsloven omfatter samtlige ministerier m.v., hvis budget er optaget på finansloven.

Institutioner, der modtager tilskud fra staten, men uden at institutionens driftsbudget er optaget på bevillingslov, er derimod ikke omfattet af regnskabsloven, med mindre ressortministeren træffer beslutning herom.

Bestemmelserne om regelfastsættelse og oplysningspligt på regnskabsområdet findes i § 3 og 4:

§ 3. Finansministeren fastsætter regler om statens regnskabsvæsen. Ved reglernes fastsættelse kan finansministeren ud over at tage hensyn til sikkerhed og orden inden for regnskabsområdet tage hensyn til mulighederne for at tilvejebringe oplysninger til brug for økonomisk planlægning, styring og kontrol.

§ 4. Ministerier og de institutioner m.v., der er omfattet af § 2, stk. 1, meddeler finansministeren de oplysninger og tilvejebringer det regnskabsmæssige materiale, som finansministeren finder nødvendigt for at aflægge statsregnskabet.

Bestemmelserne indeholder en bemyndigelse til Finansministeren, til at fastsætte de nærmere regler på regnskabsområdet, og en forpligtelse for de enkelte institutioner til at meddele finansministeren de oplysninger, der er nødvendige for at aflægge statsregnskabet.

Bestemmelserne om institutionernes udarbejdelse af en regnskabsinstruks findes i § 5:

§ 5. Ministerier og institutioner m.v., der er omfattet af § 2, stk. 1, skal udarbejde en instruks om regnskabsvæsenet i ministeriet eller institutionen.

Stk. 2. Denne instruks skal udarbejdes i overensstemmelse med retningslinjer, der fastsættes af finansministeren.

Det fremgår af bestemmelsen, at de enkelte institutioner skal udarbejde en instruks om regnskabsvæsenet, og at finansministeren fastsætter de nærmere retningslinier herom.