 |
 |
 |
 |
 |
 |
 |
De grundlæggende principper
Rammesystemet
Finanslovsudarbejdelsen
Finansministeriets behandling af aktstykker
Generelle disponeringsregler
Særligt om indtægter
Særligt om udgifter
Personale og personaleudgifter
Bevillingstyper
Nye eller ændrede dispositioner i finansåret
Tillægsbevillingsloven
Kammeradvokataftalen
Finanslovens tekst og anmærkninger
Ændringsforslag til finanslovforslaget
Tillægsbevillingslovforslaget
Rammeredegørelser
Indeks
Satspuljen
Regnskabsloven og regnskabsbekendtgørelse
Regnskabsvæsenets organisation
Systemanvendelse
Ministerie,- virksomheds- og regnskabsinstrukser
Regnskabsmæssig registrering
Betalingsforretninger
Regnskabsaflæggelse
Opbevaring af regnskabsmateriale
Forvaltningsopgaver
Revision
Registreringsprincipper
Regnskabspraksis
Omkostningsbaseret regnsskabsregistering
Udgiftsbaseret regnskabsregistering
Statsregnskabet
SKS-regnskaber
Årsrapporter
Resultatopgørelse
Balance - aktiver
Balance - passiver
Interne regnskaber
| Ekstern finansiel styring Den overordnede styring af ministerier og statslige institutioner sker ved Folketingets vedtagelse af Finansloven og dermed bevillinger og lånerammer på Finansloven. Bevillingsstyringen og bevillingsreglerne er konkretiseret i Finansministeriets Budgetvejledning, jf. den nærmere beskrivelse under Disponeringsregler. Kravene til ministeriernes og institutionernes eksterne regnskabsaflæggelse findes i Regnskabsbekendtgørelsen, jf. den nærmere beskrivelse under Regnskabsregler. Det fremgår desuden af bekendtgørelsen, at der skal udarbejdes en regnskabsinstruks, der beskriver forholdende og ansvarsfordelingen omkring de løbende dispositioner og den løbende kontrol i institutionerne. Som udgangspunkt fordrer den eksterne styring systematisk bevillings- og regnskabskontrol med institutionens finansielle midler, nærmere bestemt i form af aflæggelse af bevillingsregnskab, interne regnskaber og årsregnskab, jf. den nærmere beskrivelse under Regnskabsaflæggelse. |
