Klimaaftrykket af offentlige indkøb 2024

Opgørelse og fremskrivning af klimaaftrykket af de offentlige indkøb er en vigtig forudsætning for at kunne reducere klimaaftrykket

Publikationen Danmarks globale påvirkning – Global Afrapportering (GA) 2024 er offentliggjort på Energistyrelsens hjemmeside. Her indgår bl.a. tal for klimaaftrykket af det samlede offentlige indkøb samt en fremskrivning heraf til 2030. Opgørelsen og fremskrivningen skal medvirke til at sætte fokus på, hvordan klimaaftrykket af de offentlige indkøb kan nedbringes. Idéen er, at anvende dette overblik til at følge udviklingen i klimaaftrykket for offentlige indkøb og identificere områder, hvor vi særligt skal sætte ind for at reducere aftrykket.

Energistyrelsen og Økonomistyrelsen har opgjort klimaaftrykket over en fireårig periode (2019-2022), hvilket sikrer et grundlag for at følge udviklingen i klimaaftrykket fra de offentlige indkøb. I fremskrivningen estimeres de forventede udledninger af de offentlige indkøb i 2030.

Modellen for opgørelsen bygger på anerkendte beregningsmetoder og vurderes at være den bedst tilgængelige for denne type beregninger på markedet netop nu. En begrænsning ved modellen er dog, at den på nuværende tidspunkt ikke kan skelne mellem produktvarianter og derfor ikke tage højde for indkøb af grønne produkter med lavere klimaaftryk. Derudover er størstedelen af indkøbet opgjort i kroner, hvilket medfører, at resultaterne er påvirkelige oven for prisstigninger og prisfald. Et dyrere indkøb vil alt andet lige resultere i et højere klimaaftryk i den nuværende beregningsmodel. Dette vil især være en begrænsning i de tilfælde, hvor en grøn produktvariant er dyrere end en konventionel produktvariant.

Aktivitetsdata
Hovedparten af klimaaftryksberegningen for det offentlige indkøb i 2022 er efter den udgiftsbaseret metode, jf. beskrivelsen oven for. For enkelte områder benyttes dog en mængdebaserede metode, som er mere præcis. Det gælder primært for indkøbskategorier inden for brændstoffer og energiforbrug. Ud over dette bliver emissionsfaktorerne for varer og tjenesteydelser fremskrevet med ændringer i energimikset fra 2019 til det forventede energimix i 2030. Den mængdebaserede metode øger præcisionen af beregningerne, da mængdedata (fx antal eller KWh) frem for kroner, gør at man kan komme tættere på indkøbskategoriens faktiske klimaaftryk.

Der er et arbejde i gang for at forfine modellen og data for bedre at kunne opgøre klimaaftrykket, tage højde for effekter af grønne indkøbsinitiativer og følge udviklingen i klimaaftrykket over tid.

Korrektion ift. 2021-opgørelsen

Beregningen og fremskrivningen af klimaaftrykket af de offentlige indkøb i GA24 inkluderer rettelser i beregningen af klimaaftrykket fra energiforbrug samt i energifremskrivningen. I GA23 blev energiforbruget for de selvejende institutioner under staten beregnet dobbelt, da energiforbruget for selvejende institutioner blev beregnet ud fra både fysiske forbrugsdata og indkøbsdata. Der er blevet korrigeret for dette i både 2022-opgørelsen og bagudrettet for tidligere år, således at klimaaftrykket for energi nu kun opgøres ud fra data om det fysiske forbrug for staten. Dette samt andre mindre korrektioner af f.eks. emissionsfaktorer resulterer i et fald i klimaaftrykket på hhv. 0,3, 0,3 og 0,4 mio. tons i 2019, 2020 og 2021.   

Derudover inkluderede fremskrivningen i GA23 ikke energifremskrivningen for staten og kommunerne, men kun fremskrivningen af scope 3-udledningerne forbundet med regionernes energiforbrug. Dette er blevet rettet i GA24, som har medført en stigning på 0,8 mio. tons i fremskrivningen til 2030 ift. 2021 opgørelsen.

For yderligere information om metode, henvises der til metodeændringsnotatet, som er tilgængeligt på Energistyrelsens hjemmeside her. Metodeændringsnotatet beskriver de specifikke ændringer i metoden for klimaaftrykket af de offentlige indkøb fra GA23 til GA24.

For spørgsmål vedr. Global Afrapportering henvises til Energistyrelsen.

Resultater

Klimaaftrykket for 2022 er beregnet til 14,3 millioner ton CO2-ækvivalenter (CO2e). Dette er en stigning fra 2019 og et fald fra 2020 og 2021, hvor klimaaftrykket er opgjort til henholdsvis 14,0, 14,8 og 15,6 mio. ton CO2e. Hovedårsagen til reduktionen fra 2021 til 2022 i klimaaftrykket vurderes primært at skyldes færre indkøb relateret til covid-19.

Resultaterne af fremskrivningen viser, at det samlede klimaaftryk forventes at stige frem mod 2030 i forhold til 2019. Isoleret set medfører lavere emissioner fra energimixet i fremskrivningen et fald i klimaaftrykket. Denne effekt modvirkes dog af en forventning om en stigning i de offentlige indkøb, især inden for byggeri og anlæg. Det bemærkes, at fremskrivningen ikke tager højde for teknologisk udvikling i produktionen af varer og tjenesteydelser. De faktiske udledninger i 2030 vil derfor sandsynligvis være lavere end fremskrivningen viser.

Beregningerne og offentliggørelsen af klimaaftrykket af det offentlige indkøb er – på trods af behovet for videreudvikling – et vigtigt skridt på vejen mod at nedbringe klimaaftrykket af de offentlige indkøb, og det er forhåbningen, at beregningerne og det videre arbejde med dem kan udgøre et fælles grundlag for arbejdet for mere klimavenlige indkøb i den offentlige sektor.